Familier

Familier

StøtteCompagniet varetager komplekse opgaver omkring sårbare børn og unge og familier.

I StøtteCompagniet arbejder vi med udgangspunkt i at familien skal holdes samlet, og at der skabes hensigtsmæssige dynamikker og mestringsstrategier i familien.

Vi varetager komplekse opgaver omkring en lang række forskellige familieproblematikker. Vi varetager forebyggende foranstaltninger, støttet samvær, aflastnings- og skærmningsopgaver, akutforanstaltninger samt mentorforløb.

Vi samarbejder med og støtter familien, så de får muligheden for at udvikle en forståelse for hinandens perspektiver og strategier, således at funktioner og roller i familien bliver tydelige for alle på hvert deres udviklingsniveau.

Målet med den samlede støtte er, at sikre familiens indsigt i deres egen hverdag, ud fra den konkrete situation, familiens egne mål samt de kommunale handleplansmål. Børnene skal sikres kontinuerlighed og forudsigelighed i deres udvikling, fx i forhold til konfliktløsningsmodeller, skolegang, fritidsliv og sociale kontakter.

Vi tilrettelægger individuelt ud fra respekten for den enkelte families normer og kulturelle baggrund samt den kommunale handleplan for indsatsen.

Kendetegnene for dette er StøtteCompagniets matchningsproces, hvor der sammen med familien afdækkes særlige behov og ønsker af fx medarbejderes kompetencer og/eller erfaringer.

priscilla-du-preez-XkKCui44iM0-unsplash.jpg

Kasser der passer – fremfor rammer der strammer

Målgrupper

Målgruppen er familier, der har behov for støtte til at sikre deres børns trivsel og udvikling. Det kan være familier, hvor børn har psykiske lidelser som angst, spiseforstyrrelser eller ADHD, eller udviklingsforstyrrelser som autismespektrumsforstyrrelser.

Målgruppen omfatter familier, der oplever udfordringer som følge af børns kognitive eller fysiske funktionsnedsættelser, traumatiske oplevelser som overgreb eller vold, eller problemer som skolevægring, sociale vanskeligheder eller selvskadende adfærd.

Ydelser retter sig mod familier, der har behov for familiebehandling, vejledning eller anden støtte for at skabe stabile og trygge rammer for familiens trivsel.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til ydelser om familier, er du velkommen til at kontakte Lone Stærkjær på tlf. 25 94 96 34, eller vores hovedtelefon på 70 70 18 07.

Lone Stærkjær

eller send en mail til lone.staerkjaer@scdk.dk

IMG_4612 (1).jpg

Lovparagraffer

Børn og familie
§ 30 Tidligt forebyggende indsatser.
§ 86 Aflastning i hjemmet bevilget som merudgift.
§ 89 Ledsagelse til børn og unge mellem 12 og 18 år.
§ 32.1.1 Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.
§ 32.1.3 Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge, eller for hele familien.
§ 32.1.5 Familiebehandling eller behandling af barnet eller den unge.
§ 32.1.8 Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.
§ 75 og § 76 Støtteperson til forældremyndighedsindehaveren i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. Barnet Lov § 46 og 47.
§ 90 Afløsning eller aflastning til forældre der passer en en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
§ 104.3 Støttet samvær.
§ 105.1.1 Overvåget samvær.
§ 114.1.2 Ungestøtte - fast kontaktperson for den unge.
§ 115 Ungestøtte - fast kontaktperson for den unge.